Ankomst til Ny Holmegaard Hundepension
Når du ankommer til Ny Holmegård Hundepension, skal hunden føres i snor af hensyn til øvrige hundegæster og kunder. Hvis du henvender dig i modtagelsen vil vi være behjælpelige med at bære hundens ejendele ind.
Du bør medbringe hundens egen snor og tæppe/kurv, som vil give hunden ekstra tryghed på grund af de velkendte dufte hjemmefra. Du er også meget velkommen til at medbringe hundens eget foder, ligesom den gerne må have legetøj, kødben og egne godbidder med. Venligst undlad at give hunden andet at spise på ankomstdagen end dens normale foder til de normale måltider.
I modtagelsen vil vi først koncentrere os om at sige goddag til hunden…
og vise, at vi er glade for se den. Dernæst finder vi reservationen frem og noterer evt. supplerende informationer, og samtidig vil vi kontrollere afhentningstidspunkt og vaccinationsattest.
Hunden vil være meget opmærksom på din adfærd i ankomstsituationen, så det er vigtigt, at du er glad, optimistisk, roser din hund, og viser at du er helt tryg ved situationen. Vi vil gå ind til din hund umiddelbart efter du har forladt den, for hurtigt at skabe tillid til os.
De andre hunde vil gø meget, mens du opholder dig i pensionen. I ferieperioderne, hvor der er mange hunde, kan det være en lidt voldsom oplevelse, men der bliver ro igen kort tid efter, du forlader stedet. Af samme grund er det ikke altid en god ide at tage helt små børn med, da de ikke forstår, hvad der sker.