Værelsestyper på Ny Holmegaard Hundepension
Vores hundepension er på ca. 400 kvm. som er fordelt på tre værelsesafdelinger, vaske- og depotrum samt modtagelsen, hvor alle hunde og deres mennesker bliver modtaget. Pensionen er opvarmet til ca. 20°C. Om sommeren sørger ventilations- og udluftningssystem for en tilsvarende temperatur.
I hvert værelse er der en hundeseng, der er hævet fra gulvet og der er adgang til egen luftegård.
I 2008 har vi etableret helt nyt luftegårdsanlæg, hvor vi også har investeret i fast tag over alle 30 luftegårde.
Mange af vore gæster er jo familiehunde, der bor og opholder sig indendørs meget af tiden. Derfor er det ekstra rart for alle, at al hundeluftning kan foregå i tørvejr. Vi er meget glade for at undgå våde hunde i hundepensionen, og vi har bestemt indtryk af, at vore gæster har det på samme måde.
Vores kunder behøver derfor heller ikke at få en våd hund ind sammen med feriebagagen ved afhentning.
Ud over luftegårdene har vi etableret et stort indhegnet areal med græs træer og buske, hvor hundene efter behov kan opleve en større grad af frihed, hvor der også kan leges og spilles bold.